17.11.17

iPad som filmværktøj skaber nyt kreativt samarbejde hos elever

 

I dag er det muligt at optage, redigere og eksportere film med IPads alene. IPad’en, som filmværktøj, er med til at udfordre og ændre den måde, hvorpå man arbejder med film i undervisningen. Traditionelt set har filmskabelsen haft en lineær proces i form af en førproduktion, produktion og efterproduktion. Den nye teknologi præger elevernes måde at samarbejde med filmproduktionen på og skaber nye former for kreativt samarbejde.

Den 21. september 2017 forsvarede Thilde Emilie Møller sin Ph.D.-afhandling på Københavns Universitet med titlen ”Film i skolen. En undersøgelse af børn multimodale interaktioner i en filmproduktionspraksis med IPads”. Vi har interviewet Thilde om hendes undersøgelse af den nye filmproduktionspraksis og hvordan det kommer til udtryk i undervisningen.

Filmproduktion på ”hovedet”
Hvordan udfordrer iPad’en vores forståelse af elevers arbejde med filmproduktion?

”IPad’en lægger op til at vende filmproduktion på ”hovedet”. Medieteknologien muliggør, at eleverne kan eksperimentere eller vi kan kalde det lege med alle filmproduktionens faser ude på settet. De leger for eksempel med lyd og musik imellem optagelserne, og de leger med historiens opbygning og udtryk. Historien udvikler sig igennem leg med medieteknologien og igennem leg med hinanden. Det er muligt qua iPad’ens filmproduktionsværktøj at redigere filmen løbende i optageprocessen, hvilket eleverne gør. Man kan sige deres filmproduktion er cirkulær i stedet for lineær. De går cirkulært igennem faserne, optagelse, refleksion og redigering, i stedet for, lineært igennem faserne før-produktion, produktion og efter-produktion. Men i min Ph.D. udfolder jeg ikke begrebet leg, men udfolder i stedet det kropslige aspekt og arbejder med betegnelserne ”det fælles blik” og ”kropslig lydhørhed”.

Det fælles blik skaber en ny form for samarbejde

”Blikket og det at skabe film hænger unægtelig sammen, idet vi har brug for at se igennem kameraet for at skabe filmen og ligeledes har brug for at se optagelserne for at vurdere dem og redigere i dem. Mine observationer viser, at eleverne skaber det, som jeg betegner et fælles blik på filmen under alle filmproduktionens faser. De er flere om at optage, flere om at reflektere over optagelserne og flere om at redigere i optagelserne. Samarbejdet om at skabe film kommer til udtryk på en anden måde end den traditionelle filmdidaktiske tilgang til filmproduktion lægger op til. Dette fælles blik er muligt qua iPad’ens skærmstørrelse, der lægger op til at flere kan se med på skærmen. Jeg diskuterer denne mulighed i forhold til både udfordringer og potentialer i en filmpædagogisk praksis”.


Det fælles blik og kropslig lydhørhed er nøgleelementer, når vi skal forstå hvordan børn arbejder med film.
Foto: Thilde Emilie Møller.


Filmproduktion med IPad er mere kropslig
I din afhandling lægger du vægt på, at filmproduktion med iPad’s er mere kropslig end verbal, og i denne sammenhæng er multimodalitet et nøglebegreb. Hvordan spiller begrebet multimodalitet ind i den måde, vi tænker børns filmproduktion på?

”I min afhandling arbejder jeg med det multimodale begreb i forhold til interaktionsanalyse. Jeg analyserer elevernes handlinger ud fra et fokus på både sprog, krop og objekter. Jeg har et multimodalt blik på interaktion, hvilket jeg anser som nødvendigt og givende i forhold til at anskue læring med mobile medieteknologier. IPad’en muliggør, at eleverne kan bevæge sig i filmproduktionens faser i forhold til optagelse og redigering. Eleverne er derfor meget kropslige i deres samarbejde omkring det at skabe film. Et multimodalt blik er derfor nødvendigt i forhold til at forstå elevernes læring med levende billeder og givende i forhold til at dykke ned i, hvordan vi på baggrund heraf kan udvikle den filmproduktive praksis. ”

Eleverne skal lytte med både ører, hænder og fingre

”At kunne samarbejde om at skabe en film handler ikke kun om at mestre det verbale sprog i forhold til at udvikle ideer og gå på kompromis, men det handler i den grad også om at kunne mestre det, jeg betegner ”kropslig lydhørhed”. Denne betegnelse anvender jeg i min afhandling i forbindelse med mine observationer af elevernes samarbejde omkring iPad’en, hvor jeg kan se, at det er altafgørende at kunne lytte med sine hænder og fingre og ikke kun at kunne lytte til hinandens verbale sprog.

En elev kan i teorien skabe filmen alene på iPad’en, fordi iPad’en muliggør, at man både kan optage, se optagelser og redigere optagelserne med en og samme teknologi. Flere teknologier er ikke nødvendige for processen, og dette udfordrer rollefordelingen i en filmproduktionspraksis. Derfor er det vigtigt, at eleverne kan give hinanden plads til at klikke. Modaliteten touch har stor magt og igennem et enkelt touch kan man slette og flytte rundt i forhold til filmens udtryk. Eleverne må derfor være gode til at samarbejde igennem touch og være lydhør overfor hinanden igennem både krop og sprog”.

Cirkulær og lineær filmproduktion – det er ikke enten eller

Filmproduktion på iPad beskrives i afhandlingen som en cirkulær bevægelse, og det udfordrer vel den traditionelle filmpædagogik, som ofte tænkes lineært, med før-produktion, produktion og efter-produktion. E
r eksempelvis Birgitte Tuftes zig-zag-model og de ældre filmpædagogiske modeller forældede?

”Jeg mener ikke, at vi skal tale om et enten eller, i forhold til at skabe film på den lineære og mere traditionelle måde og den mere cirkulære måde. Jeg vil meget hellere tale om et både og. Vi skal både arbejde med levende billeder i et produktivt aspekt med udgangspunkt i at lære eleverne, at en god film bliver til igennem omhyggeligt arbejde med at skrive en god historie, lave et ordentligt storyboard og herefter få en masse gode optagelser i kassen, som de til sidst kan se igennem og redigere filmen ud fra. MEN vi skal være bevidst om læringsmålet og hvilken medieteknologi, vi anvender til dette mål. For medieteknologierne er ikke passive læringsredskaber, men er styrende for forløbet i samarbejde med elevernes brug heraf. I denne sammenhæng er elevernes fritidsrelaterede mediebrug også en vigtig faktor. ”

Tilrettelæg efter læringsmål og lær af hinanden
”Er læringsmålet at lære eleverne om forskellige billedperspektiver og betydningen heraf i en filmisk kontekst, så kan det fælles blik og den fælles refleksion på settet være en mulighed for at flere elever får indsigt i dette og lærer dette. IPad’ens skærmstørrelse lægger op til at eleverne kan stå flere samlet om skærmen og diskutere optagelserne. Det fælles blik udfordrer de gængse roller i en filmproduktionspraksis (fotograf, instruktør og skuespiller), hvilket vi skal være os bevidst i planlægning af filmproduktionsforløb i undervisningen. Til visse læringsmål kan den mere eksperimenterende og cirkulære måde at arbejde med filmproduktion på være befordrende, mens den lineære tilgang til filmproduktion må anses som befordrende i forhold til at lære at lave en god film. Men måske kan de to tilgange tænkes sammen og lære af hinanden for på den måde at udnytte hinandens potentialer!

Læs også:

Interview med Birgitte Tufte i artiklen ”Undervisning med tv i en digital kultur” på AVU-mediers fagportal.
I artiklen fortalte Birgitte Tufte bl.a. om zig-zag-modellens relevans i en digital mediekultur.

Artiklen "Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer"  af Thilde Emilie Møller og Ole Christensen på AVU-mediers fagportal.
I artiklen belyses, hvordan lærere og elevers arbejde med filmmediet kan anvendes til at udvikle nye kreative og analytiske kompetencer.