Digitale særløsninger

Inddragelsen af digitale medier i undervisningen er blevet et område af stigende betydning i pædagogikken. Dette stiller nye krav til faciliteter, læringsrum og tilgængeliggørelsen af audiovisuelt materiale. I denne sammenhæng arbejder AVU-medier for at gøre inddragelsen af digitale medier tilgængelig og smidig for lærere og uddannelsesinstitutioner.

AVU-medier er således involveret i flere forskellige projekter, hvor AVU-mediers funktion er at muliggøre brug af audio-visuelt materiale. Eksempler på dette er DR's interaktive univers - DRIL - og Statsbibliotekets tiltag med danske reklamefilm. Endvidere kan i denne sammenhæng nævnes Undervisningsministeriets arbejde med elektroniske eksamensopgaver.

Hvis I ønsker at få information omkring dette område kan I kontakte AVU-medier på
avumedier@avumedier.dk eller på telefon: 35 44 14 96.