Gør tv, kortfilm og musik til en del af museumsoplevelsen

Copydan AVU-medier har i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen indgået en aftale på museernes vegne. Aftalen hedder Museumsaftalen, og den giver jer mulighed for at bruge tv, kort- og dokumentarfilm, radio, baggrundsmusik og meget andet indhold i udstillingerne.

Brug af audiovisuelt indhold kan give anderledes liv i en museumsudstilling. Et tv-program kan supplere kunstformidlingen, som i DR Ks ”Kunstquizzen”. Dokumentaren ”Historien om Danmark” og tv-dramaet ”1864” puster begge til nationalfølelsens gløder og bidrager til historiedebatten og danskernes egen selvforståelse. Reklamefilm og radioudsendelser har alle dage været en unik indgang til en bestemt tidsperiode – og særligt radiomediets fordybelse og dialog kan indkapsle en tidsånd eller de bevægelser, som forsøger at udfordre den.

Med Museumsaftalen har I bl.a. adgang til at:

  • anvende tv- og radioudsendelser
  • vise kortfilm, dokumentar- og reklamefilm
  • bruge klip fra tv-drama
  • spille baggrundsmusik
  • bruge audiovisuelt materiale fra nettet

Få mere information om aftalen
Du kan læse mere om Museumsaftalens FAQ og vilkår her eller på SLKS.dk.

Indgå Museumsaftalen og få adgang til en stor mængde AV-indhold
Ønsker I at indgå Museumsaftalen eller har I spørgsmål, så tag gerne fat i os på avumedier@avumedier.dk og +45 35 44 14 96.

Sådan kommer I godt i gang 
AV-indholdet er tilgængelig via fremmedhjælp fra CFU (Center for Undervisningsmidler) og Det Kongelige Bibliotek. Størstedelen er tilgængeligt via deres streamingtjenester – mitCFU og Mediestream. Når I har indgået aftalen, skal I derfor, som det første, have oprettet en profil hos mitCFU og Mediestream.

mitCFU
For at få adgang til mitCFU skal I have et UNI-Login. Som statslig eller statsanerkendt museum skal I vælge en kontaktperson, som får tildelt et personligt UNI-Login til Materialeplatformen. Kontaktpersonen har selv ansvar for at få oprettet sit UNI-Login ved at henvende sig til Styrelsen for It og Læring, som derefter vil sende login-oplysninger. Herfra kan kontaktpersonen selv oprette nye UNI-Login-profiler.

I kan anmode om UNI-Login hos Styrelsen for It og Læring på materialeplatformen@stil.dk.

Mediestream
For at få adgang til Mediestream skal I oprette et WAYF-login. Som statslig eller statsanerkendt museum skal I vælge en medarbejder, som opretter et login. WAYF-loginet skal oprettes via denne medarbejders private Nem-ID.

Kontakt Mediestream for at oprette et login på kontakt@kb.dk.

Vejledninger til, hvordan I søger og bestiller

I kan læse mere om Museumsaftalen og dens muligheder i brochuren her.

 
Museumsaftale_brochure_forside